Cases

 

Vidensdeling indenfor HMS

Case 1 – Skodsborg Sundhedscenter

Katrine S. Mortensen er ansvarlig for alt information/kommunikation på byggepladsen. Hun er ligeledes HMS ansvarlig.

I år 2010 medvirkede byggepladsen i et forskningsprojekt under Arbejdsmiljø Styrelsen, som handlede om hvordan information og kommunikation foregik på netop byggepladsen Skodsborg Sundhedscenter.

Igennem 1 år blev dagligdagen på byggepladsen analyseret og vurderet af en forskergruppe fra Arbejdsmiljø Styrelsen, som foretog omkring 14.000 observationer og interviews med alle håndværkerne på byggepladsen og udpegede medarbejdere i byggeledelsen. Det kom der en slutrapport ud af i starten af år 2011. En af flere hovedkonklusioner pegede på, at byggeledelsen ikke var gode nok til at informere og instruere håndværkerne i planlægning og samarbejde, hvilket  påvirkede arbejdsmiljøet.

Det medførte, at Katrine S. Mortensen tog initiativet til, mindst 1 gang om måneden, at afholde informationsmøde for alle på byggepladsen. Møderne har til formål at skærpe fokus og viden om HMS-arbejdet, fremdriften og evaluering af værdispil (samarbejde, holdninger og adfærd).

Alle håndværkere der starter på byggepladsen, får en kort information om pladsens regler og Hoffmanns HMS-arbejde

Projektbeskrivelse

Case 2 – Den Classenske Legatskole

Chris Ammitzfeldt er byggeleder på byggepladsen.

Hvordan bygger man en hel ny bygning i en baggård, hvor der samtidig skal være plads til 600 skolebørn?

Chris Ammitzfeldt gik i gang med at tænke nogle relative tanker til hvordan han ville anlægge en midlertidig skole legegård midt ude på en af Københavns meget trafikale veje.

Han gjorde sig også nogle tanker og ideer til, hvordan han ville involvere børn og lærere i selve byggeriet, herunder forskellige events som byggebolle og byggeriets åbenhus dag.

Der har fra start været fokus på at sikre involvering af alle byggeriets partere. For at afstemme forventningerne til byggeriet har der været afholdt brugermøde med bygherren og dennes kunde. Vi har på eget initiativ afholdt flere arrangementer hvor vi inddrager skolens elever, forældre og lærere i byggeprocessen. Derudover har vi holdt åben byggeplads for skolen, forældre og naboer. Vi har sågar inddraget det offentlige nærmiljø i byggeriet.  

I produktionen afholder vi sikkerhedsmøder, hvor alle igangværende håndværkere deltager på mødet. Vi bruger også sikkerhedsmødet, til at orientere om hvordan vores bygherre og bygherrens kunde samt skolen, oplever os i hverdagen. På den både får vi skabt en forankret tilknytning til projektet, idet vores håndværkere er bevidste om at vores kunde løbende vurderer vores indsats og ageren og ligeledes hvordan vi behandler bygherrens kunde, nemlig skolen.

Derudover har vi afholdt vores første værdispil og lavet første opfølgning. I fællesskab har vi haft et socialt frokostarrangement. Vores målsætning omkring skadefri byggeplads blev indfriet til en fastsat termin, og vi har fastsat et nyt succeskriterie omhandlende rydelig byggeplads og rettidig omhu, da vores fokus på sikkerhed og arbejdsklima er skærpet.

En af Hoffmanns samarbejdspartnere er skolens ansvarlige leder, som har været meget glad for den måde som Hoffmann har valgt at inddrage og involvere så mange børn og naboer på under byggeforløbet.

Projektbeskrivelse

Case 3 – Den Blå Planet 

På Den Blå Planet er Gorm Meyer i gang med at planlægge Hoffmanns store installationsentreprise.

Bygherren Den Blå Planet har sin egen sikkerhedsorganisation til at styre HMS- arbejdet.

Hvordan bringer vi hans erfaringer og viden fra Glostrup Storcenter ind i HMS-arbejdet på Den Blå Planet?

Vi har interviewet bygherren og spurgt ind til hans forventninger til det videre HMS arbejde. Casen beskriver også  Gorm Meyers tanker og ideer til, hvordan samspillet med andre af byggebranchens store entreprenørselskaber, gerne skulle udvikles på projektet.

I Hoffmann vil vi fremme dialogen og skabe større åbenhed om HMS forbedringsarbejde fordi vi vil tror på, at Vidensdeling indenfor HMS-arbejde kan være med til at skabe nogle positive ”ringe i vandet” i hele den Danske og Skandinaviske bygge- og anlægsbranche. 

Projektbeskrivelse

 

 

 

3 videocases fra Hoffmanns byggepladser

  • Skodsborg Sundhedscenter
  • Den Classenske Legatskole
  • Den Blå Planet

Igennem ½ år har Hoffmanns faglige chef for Vidensdeling Jens Lemb Nielsen, fulgt Katrine S. Mortensen, Chris Ammitzfeldt og Gorm Meyer, rundt på deres nye respektive byggeprojekter.

Sociale netværk

Hoffmann på Flickr

Projekter , Generelt Hoffmann A/S , Personer

Veidekke på Twitter

@veidekke_asa , @veidekke_se

© 2012 Hoffmann A/S | Fabriksparken 66 2600 Glostrup | Telefon: +45 4329 9000 | Telefax: +45 4343 3422 | E-post: hoffmann@hoffmann.dk | Kontakt | Søg | Adgang til og brug af denne hjemmeside
Redaktør: Monica Hassel | Ansvarshavende redaktør: Peter Bonde Rasmussen | Veidekke i Norge |  Veidekke i Sverige | Veidekke-koncernen | Hoffmann