Markedsområdet er hele Danmark og virksomheden drives indenfor:
- Traditionelle anlægsarbejder i Danmark
- Betonarbejder
- Specielle anlægsopgaver inden for vandbygning og fundering i Danmark
Vi ønsker at være den mest veldrevne anlægsentreprenør i Danmark, og være den naturligt foretrukne leverandør til vores kunder internt som eksternt.
Ved konstant at opbygge og udvikle organisationen vil nytænkning og service til vores kunder være højt prioriteret. Og igennem god ledelse og information, vil vi sikre motivation og arbejdsglæde, og herigennem skabe et resultat som de bedste i branchen.
Opgaverne omfatter fag-, hoved- og totalentrepriser, herunder partneringsopgaver for:
- Det offentlige og offentligt ejede virksomheder
- Udviklere
- Andre entreprenører
- Forsyningsselskaber
- Private virksomheder
- Regionerne i Hoffmann
Vores landsdækkende anlægskunder findes indenfor:
- Forsyningsselskaber
- Vejdirektoratet
- Oliebranchens Miljøpulje
- Staten
- Farvandsvæsenet
- Kystdirektoratet
- Benzinselskaber
Ved store anlægsarbejder vil vi indgå i alliancer med Veidekke-Specialprojekt samt eksterne firmaer, for at tilføre de nødvendige kompetencer og løse opgaverne bedst muligt.
Hoffmann har spidskompetencer på anlægsområdet indenfor følgende områder:
Beton
Anlægsbeton, Råhusarbejder & Elementmontage og Betonrenovering.
Afdelingen udfører alle former for betonkonstruktioner i egenproduktion, herunder traditionelle betonarbejder til husbyggeri som fundamenter, insituvægge og insitudæk, betonelementleverancer og -montage og anlægskonstruktioner.
Afdelingen udfører også traditionel betonrenovering og understøbning.
Endelig varetager afdelingen udførelse af råhusopgaver samt levering og montage af stålkonstruktioner samt styring af stålentrepriser.
Se også: Anlægsbeton / Betonrenovering / Råhus & elementmontage.
Jord, Vej & Trafik
Trafik, Vejanlæg, Byfornyelse, Afløbsledninger og Belægninger
Afdelingen udfører alle former for byggemodning, vejanlæg, trafiksanering, byfornyelse, kloak- og afløbsledninger.
Afdelingen udfører også vandforsyningsledninger og alle former for belægnings- og gartnerarbejder i alle entrepriseformer og størrelser i egen produktion.
Se mere her
Jord, Vej & Miljø
Miljø- & Forureningsoprensning, Kabler & Ledningsanlæg og Kloak & Afløbsledninger
Afdelingen udfører alle former for miljø- og forureningsopgaver for både offentlige og private bygherrer, Oliebranchens Miljøpulje samt en række benzinselskaber.
Vi udfører alle former for forsyningsledninger over hele Danmark, og har været med ved udførelsen af en række energiforsyningsanlæg indenfor el-, naturgas-, fjernvarme- og kraftvarmeanlæg samt alle former for nyanlæg, renovering og vedligeholdelse af afløbssystemer.
Ved byggemodning og vejanlæg udfører vi afvandings- og kloakarbejder, herunder aflastnings- og overløbsbassiner samt renovering af alle former for eksisterende afløbssystemer.
Se mere her.
Vandbygning & Fundering
Havne & Vandbygning, Fundering og Anlægsarbejder Vest
Afdelingen udfører alle former for havne- og vandbygningsopgaver over hele Danmark - nybygning, renovering, reparations- og serviceopgaver - vi råder over det relevante materiel hertil, herunder flåder, kraner og rammemaskiner.
Vi udfører funderingsopgaver såsom ramning af pæle, spuns, ned- og opvibrering af stålspuns, hydraulisk nedpresning af stålspuns, udførelse af byggegruber, herunder stræk og forankring samt udførelse af interimskonstruktioner - i hele Danmark - med vore egne medarbejdere og maskiner, herunder flere rammemaskiner i forskellige størrelser.
Endelig udfører vi alle former for anlægsarbejder vest for Storebælt, primært i Østjylland, men også lejlighedsvis over hele Danmark.
Se mere her.
Laboratorie & Materiel
Kvalitetskontrol / Laboratorie, Materiel og Vinterberedskab
Kvalitetskontrol/Laboratorieundersøgelser er en vigtig del af en professionel virksomhed, men kun troværdig, når kontrolfunktionen er 100 % uafhængig af virksomhedens øvrige interesser.
For at sikre en høj kvalitet og korrekt udførelse, deltager Hoffmann sammen med andre prøvningslaboratorier i ringprøvningsforsøg, som er forestået af Vejteknisk Institut.
Afdelingen udfører stor set alle former for laboratorieundersøgelser.
Materielsektion råder i dag over en topmoderne flåde af maskiner til alle former for anlægsarbejde. Alle vore maskiner er fast bemandet med meget erfarne førere, som alle har arbejdet i virksomheden i mange år.
Afdelingen udfører alle former for snerydning samt glatførebekæmpelse og vores primære arbejdstid er fra 1. november til 1. april - hvilket også er vores kontraktperiode.
Vi har meget store erfaringer med ”udrykning” efter de danske vejrforhold - og vores tjeneste lover kun det vi holder.
Download brochurer og prislister ovenfor.
