Det er et mål at skabe et nyt byrum der er præget af butikker og handel og har tæt forbindelse til ”den nye banegårdsplads”. Det nye by-rum vil dets egen karakter supplere Glostrups ”grønne” rum ved rådhuset og trafikpladsen ved banegården.
I den overordnede disponering lægges der vægt på at der i terræn niveau skabes en mindre skala der gør det rart og attraktivt at bevæge sig i området. I stueplan placeres butikker i organiske former og med åbne facader mod Banegårdsvej / Sydvestvej og den nye plads dannelse.
På 1. salsniveau langs banen placeres butikker. Bygningen langs banen er med til at afskærme for støj fra togtrafikken.
Langs Østbrovej placeres boliger i op til 6 etager. Boligerne virker rumdannende i forhold til det nye byrum der etableres, og afslutter bebyggelsen langs banen mod øst.
Ud mod Banegårdspladsen skabes et stort åbent indgangsrum til centret. Rummet binder tunnel-, terræn- og 1 sals niveau sammen.
Dette er en vigtig del af den nye trafikplads, og skaber en markant arkitektonisk afgrænsning af Banegårdspladsen.
Fra adgangsrummet kan man bevæge sig op i 1 sals niveau i centret via elevator. Adgangsrummet ligger centralt for gående der kommer fra stationen, og vil blive et vigtigt angrebspunkt for bevægelsen til perronerne og byens sydlige side.
Fra 1 salsniveau er der forbindelse og adgang til alle butikkerne der er placeret langs banen.
Butikkerne i terrænplan tættest på Banegårdspladsen nås via det store ankomst rum.
Butikkerne i terrænplan længere mod øst har direkte adgang fra parkeringsarealer nord for bygningen, eller via nedgang fra tagparkering.
Boligbebyggelsen disponeres med altan gange ud mod Østbrovej, og altaner mod syd.