Kedelhallerne – Fremtidens Forsamlingshus
Hovedentreprisen bestod af ombygning, renovering og nyindretning af det gamle dampvarmeværk på Nyelandsvej på Frederiksberg. Projektet startede officielt i februar 2001 og stod færdigt og klar til brug i januar 2002. Bygningsanlægget benyttes til idræts- og kulturformål. Kedelhallerne består af „Store Hal“, „Lille Hal“, „Lagerbygningen“ og „Risalitten“.
Hoffmanns renoveringsafdeling stod for gennemførsel af byggeriet og udførte tømrerarbejdet og de tekniske installationer i egenproduktion. Entreprisens øvrige arbejder blev udført som underleverancer.
Inden byggeriets start, blev der udført et referenceområde omfattende tagbeklædning, tagfod, rygning, ovenlys, skotrender, taghætter, lægter m.v. på en tagplade til byggeledelsens godkendelse. På tilsvarende måde blev der udført „referencebygningsdele“ på samtlige af de øvrige arbejder, som også blev godkendt af byggeledelsen inden start. Efter godkendelse dannede disse referenceområder og bygningsdele norm for udseende, udførelse og farver for det resterende arbejde.
|
Bygherre
|
Frederiksberg Kommune
|
|
Entrepriseform
|
Hovedentreprise
|
|
Størrelse
|
1.700m2 og 356 m2 kælder
|
|
Byggeår
|
2001-2002
|
|
Arkitekt
|
Arkitekt Søren Nielsen
|
|
Ingeniør
|
Dominia A/S
|