Hjem
Produkter


SAMARBEJDE
2009-2010: Samarbejde mellem Region Teknik og Anlæg, Renovering og Øst Nybyg.
Maj 2009: Samarbejde mellem Region Teknik og Region Anlæg om opførelsen af ny omkasterstation m.v. på Stigsnæsværket.
2006-2009 Samarbejde med Region Øst Nybyg.
Region Teknik
Fakta

Hoffmann Teknik er et selvstændigt forretningsområde i Hoffmann A/S og råder over mere end 110 medarbejdere, heraf 25 ingeniører og teknikere, indenfor områderne: El-service og El-entreprise, samt kompetencer indenfor El-VVS-Køling-Ventilation-CTS/BMS.

Ledige stillinger
Entrepriseleder - EL

Dygtigst inden for el-entreprise og projektledelse

Teknik og installation er et område i vækst. Derfor samlede Hoffmann den 1. marts 2008 kompetencerne i en selvstændig region, der skal bistå de øvrige regioner inden for de tekniske specialer.

- Efterspørgslen i markedet er stigende, og teknik området har vokset sig stort gennem kontrolleret vækst, så det i dag udgør 25-33 procent af den samlede entreprisesum på mange større opgaver. For at fortsætte den udvikling er det vigtigt at have en viden, der kan matche egne og bygherrens rådgivere. Desuden er timingen for etableringen af den nye region god, idet vi har de helt rigtige ingeniører, teknikere og elektrikere til opgaverne, siger den nyudnævnte regionsdirektør John Mathson.

Bro mellem teori og praksis
Konceptet med at samle alle tekniske installationer i en pakke og samtidig udføre el-arbejde i egenproduktion har vist sig at være en succes.

- Rådgiverne har en teoretisk indgang til installationer og teknik, mens vi i kraft af vores erfaring og produktkendskab kan foreslå konkrete faglige løsninger. Det skulle gerne få tingene til at gå op i en højere helhed. Det gælder om at afdække uklarheder og begrænse Hoffmanns risici allerede fra tilbudsfasen, så projektet optimeres til gavn for kunden og naturligvis for vores konkurrenceevne, påpeger John Mathson, der ser samspillet med rådgiverne som en væsentlig succesfaktor for alle Hoffmanns sager.

Region Teknik skal bidrage til udviklingen af nye sager på et meget tidligt stadie. Regionen har fire kerneområder, hvoraf den ene er tilbud og projektgranskning. Den service skal udbredes til Jylland, og Region Teknik er allerede så småt gået i gang med at udregne tilbud i samarbejde med de jyske kolleger.

- På Sjælland har vi bidraget til en række af tidens store erhvervssager som Gentofte Hospital, CVU Øresund, Amerikaplads og Østbrocentret. Her har vi både fungeret som projektledere og udførende på alle de tekniske el-installationer, siger John Mathson.

Dygtigst inden for el-entreprise og projektledelse
Udover rådgivning og projektgranskning skal Region Teknik fokusere på kerneområderne projektledelse, el-entreprise og el-service.

Regionen råder over 80 elektrikere og 20 funktionærer, som dækker alle specialer inden for VVS, ventilation, køl, el og CTS eller Building Management Systems.

- Vi ønsker at tiltrække og fastholde de dygtigste fagfolk inden for alle vores områder. Det er medarbejdere, som tænder på avancerede tekniske løsninger, og som formår at skabe en sund balance mellem tekniske muligheder og økonomi.

El-service sikrer opfølgning og langvarige kunderelationer
Entrepriseopgaverne genererer desuden kunder til Region Tekniks el-service, som påtager sig at vedligeholde, kontrollere og servicere tekniske installationer. Hoffmans Region Teknik har 15-16 servicebiler, der kører rundt på Sjælland, og den del af forretningen må gerne blive større og bredere funderet.

Den seneste kunde er landssygehuset i Thorshavn på Færøerne, hvor Region Teknik servicerer alle intelligente installationer. Det meste af dette arbejde foregår bag computerskærmen i Glostrup kombineret med et månedligt besøg på sygehuset.

- Gennem servicekontrakterne opbygger vi et nært og langvarigt forhold til de enkelte kunder. Det giver en god opfølgning på afsluttede byggesager, og sikrer os en fast månedlig indtjening, slutter John Mathson, inden han tager flyet til en velfortjent ferie oven på seks hektiske uger med opstart af den nye Region.

Kontaktinformation
Region Teknik
Hoffmann A/S
Fabriksparken 66
2600 Glostrup
Tlf. +45 4329 9393
E-post hoffmann@hoffmann.dk
Maj 2010: Hoffmanns nye energimålestation. Læs mere
Aktuelle projekter
Region Teknik har fået overdraget opgaven at skulle forestå etableringen af byggepladsstrøm i forbindelse med opførelsen af Bella Hotel i tilknytning til Bella Center i København.
Læs mere under Aktuelle projekter.
Udvidelse af kompetenceområdet
Hoffmann overtog i 2008 aktiviteterne i ABA Service Installationer og råder herefter over kompetencer indenfor:
El-service, stærk- og svagstrøm
Projektering og service af IBI installationer (Intelligente bygningsinstallationer)
Tele og Data
Sikringsanlæg
Byggestrømsinstallationer
Maj 2009: Topkarakterer til svendeprøven og håndtryk af Dronning Margrethe.