Avanceret pakkecenter for sortering og distribution
Projektet omfatter opførelse af et nyt avanceret pakkecenter for sortering og distribuering af pakker og indeholder således produktionshal på ca. 14.000 m2 og ca. 2.000 m2 administration med delvis kælder. Administrationen indeholder kontorarealer med mødefaciliteter samt kantine, køkken-, bade- og omklædningsfaciliteter.
Opgaven blev vundet i totalentreprisekonkurrence efter kriteriet:
„Det for bygherren økonomisk mest optimale bud“.
Byggeriet er opført i gedigne og holdbare materialer og til trods for sin størrelse med store arkitektoniske kvaliteter.
Den konstruktive opbygning er traditionel med bærende betonsandwichfacader og med TTS-tagplader båret på betonsøjler inde i hallen. Sandwichfacaderne er nederst med overflade i glat grå beton og øverst er monteret en udsmykning af silketryk i glas, i grønne nuancer, hele vejen rundt om bygningen.
På facaden er der endvidere monteret 36 stk. portsluser.
Indvendig er der støbt adskillige meter gruber i gulvet, med meget små tolerancer, for indpasning med det maskinelle pakkesorteringsanlæg.
Rundt om bygningen er der envidere udført ca. 23.000 m2 belægningssten.
Arbejdet blev udført i et meget tæt samarbejde med bygherren og dennes rådgivere, herunder ikke mindst bygherrens kunstner, som under det afsluttende forløb forestod udsmykning på dele af bygværket.
|
Bygherre:
|
Post Danmark Ejendomme
|
|
Entrepriseform:
|
Totalentreprise
|
|
Størrelse:
|
16.000 m2
|
|
Byggeår:
|
2003/2004
|
|
Arkitekt:
|
Arkitema A/S
|
|
Ingeniør:
|
Birch & Krogboe A/S
|