Hjem
Produkter

Forsyningsværker
Tip en ven Print

Centralrenseanlæg, Skanderborg



Ombygning og udvidelse af Skanderborg Centralrenseanlæg
Den 22. april 2002 indgik Hoffmann A/S totalentreprisekontrakt med Skanderborg Kommune om ombygning og udvidelse af Skanderborg Centralrenseanlæg. Anlægget skulle udvides fra 57.000 PE til 67.000 PE og ombygges til også at kunne foretage kvælstoffjernelse.

Carl Bro A/S og Klinges Tegnestue var med som rådgivere. Derudover er der indgået en eksklusiv samarbejdsaftale med Aquagain Folding Smed og Systek. Aquagain Folding Smed havde ansvaret for maskine og smedeleverancen mens SysTek stod for styringen og el til processen. Samarbejdet mellem rådgiverne og Hoffmann har under hele projektforløbet vist sig at være særdeles kreativt og konstruktivt. Hele projektteamet har under hele forløbet arbejdet tæt sammen.

Detailprojektet blev afleveret den 21. juni 2002. Sideløbende med projekteringen blev de indledende jordarbejder udført. Således kunne betonarbejderne allerede opstarte den 5. august 2002 ved første spadestik. Omkoblingen til det nye anlæg er fastlagt til den 25. april 2003, mens renoveringen og ombygningen af det eksisterende anlæg skal være færdig til den 1. april 2004.

Udbygningen har været planlagt, så det ikke har medført nogen nævneværdige forstyrrelser i den daglige drift af det eksisterende anlæg. Samtidig har udligningskravene til recipienten været overholdt under hele byggeperioden.

Bygherre:

Skanderborg Kommune
Vand- og kloakforsyningen

Entrepriseform:

Totalentreprise

Byggeår:

2002-2004

Arkitekt:

Klinges Tegnestue

Ingeniør:

Carls Bro A/S



se også

Region Øst Nybyg: Forsyningsværker