Hjem
Produkter

Hotel og konference
Tip en ven Print

Cab Inn, Århus



Handicapvenligt hotel i hjertet af Århus
Byens næststørste hotel er etableret i en gammel trykkerihal lige midt i hjertet af Århus by med dejlig udsigt over Århus Å. Den eksisterende bygning er delvis blevet ombygget og delvis blevet nedbrudt, således at kun stueetagen og tagetagen er blevet stående tilbage sammen med nogle søjler. Herefter er der støbt betondæk til tre nye etager. Til en tilbygning er der udført pælefundering. Ændrede adgangsforhold til ejendommen har gjort det nødvendigt at etablere en ny port i stueplan for at give adgang til p-kælderen. Der er således gravet gennem den eksisterende bygning for at etablere en kørerampe ned til p-kælderen.

Byggeriet foregik under meget vanskelige plads- og adgangsforhold, hvorfor Åboulevarden under dele af byggeriet måtte afspærres for at give plads til biler med materialer og skurby. Disse specielle byggepladsforhold stillede store krav til koordinering og planlægning, samtidig med at der skulle tages hensyn til de omkring liggende butikker, cafe’er m.m., så byggeriet var til så lidt gene som muligt for midtbyen.

Resultatet af byggeriet er et utroligt dejligt, lyst og handicapvenligt hotel med velfungerende værelser samt møde- og konferencelokaliteter fordelt på 6 etager, der på moderne vis er tilpasset de eksisterende forhold og de omkring liggende bygninger.

Bygherre:

CAB INN Århus A/S

Entrepriseform:

Hovedentreprise

Størrelse:

193 værelser

Byggeår:

2001

Arkitekt:

Seier Petersens Tegnestue

Ingeniør:

Steen Ejsing



se også

Region Øst Nybyg: Hotel og konference