Hjem
Produkter

Sundhedsvæsen
Tip en ven Print

Plejecenter Dyruphuse, Odense



Specialplejecenter med god plads
Plejecentret Dyruphuse i Odense er et specialplejecenter for demente ældre med stort plejebehov, og er opført som erstatning for to andre utidssvarende plejecentre.
De 27 boliger er fordelt på tre huse med ni i hver. Husene er indrettet efter moderne normer for ældre med stort plejebehov, og er som original indrettet med god plads, så beboerne kan skabe deres eget hjem med medbragte møbler. Alle boliger har direkte adgang til lille terrasse og til haven. Hvert hus har stort fælles køkken og opholdsareal med højt til loftet og med stort glasparti ud til den smukt anlagte have, som giver mulighed for socialt samvær, samtidig med at beboernes privatliv respekteres.
Placeret i særskilt bygning er der centerdel med administration og træningsfaciliteter.

De fire bygninger omkranser den meget smukt anlagte have med stier for motion og med sansehave m.m.

Under hele projekterings- og byggefasen blev brugergruppen inddraget i alle beslutninger frem mod et funktionelt, brugervenligt og arbejdsmiljøvenligt byggeri.


Bygherre:

OK Fonden

Entrepriseform:

Totalentreprise

Størrelse:

2.200 m2

Byggeår:

2003

Arkitekt:

Torkild Kristensens Tegnestue A/S

Ingeniør:

COWI A/S



Se også