Hoffmann A/S har stået for projekteringsledelse og opførelse af det midlertidige koncept-byggeri, som i dag danner rammerne for en tidssvarende akutmodtagelse med afsæt i amerikanske sygehusmodeller fra Boston distriktet.
Byggeriet er tilrettelagt således, at det i driftmæssig henseende ikke kræver megen vedligeholdelse og der er ligeledes indarbejdet løsninger i funderingsprojektet, som sikrer muligheden for en nænsom og effektiv nedbrydning, idet Køge Sygehus er udnævnt til supersygehus frem mod 2020, hvorfor det kan blive aktuelt at flytte akutafdelingen, således at plandispositionerne ikke låses af eksisterende bygninger.
Opgaven bestod i opførelse af et 2 etagers byggeri
indeholdende 14 sengestuer, heraf 2 som isolationsstuer, med eget toilet samt
en observations-ø for personalet. 1.sal er indrettet med lægekonference, 3
vagtværelser med bad og toilet og 2 kontorer. Der er udført midlertidig overdækket
ambulancegård med depotrum for ambulancetjenesten, adgangsveje for ambulante
patienter samt mellemgange som forbindes til eksisterende sygehus.
Derudover har vi renoveret og ombygget
lægevagtfunktionen i det eksisterende sygehus.
Byggeriet er opført i anvendelseskategori 6.
Bygningen er udført som let koncept byggeri (box4all) med pavilloner, lette ydervægge og tagkassetter som overholder de skærpede brand -og energikrav, alt er produceret fra vores fabrik i Næstved .
Denne byggestil har sikret en smidig byggeproces med reducerede støjgener og en forkortet byggeperiode på ca. 3 måneder set i forhold til traditionelt byggeri i beton med let facade monteret på byggepladsen. Byggeperioden har sammenlagt andraget 5 måneders produktion .
