14. august, 2026
Hoffmann er klar til nye projekter
Hoffmann har afsluttet projekter for mere end 1 mia. kr. i første halvår og har derfor ressourcer klar til nye projekter.
”Vores medarbejdere har ydet en fantastisk indsats og har afsluttet en række store projekter til vores kunders tilfredshed” udtaler administrerende direktør Torben Bjørk Nielsen.

Omsætning og resultat
Hoffmann er en bygge-, anlægs- og teknikentreprenør, og alle enheder har bidraget ligeværdigt til omsætningen, lønsomheden og en god ordrebeholdning. Denne kombination af kompetencer og erfaring bidrager væsentligt til succesfuld gennemførsel af projekterne.
Hoffmann har 557 medarbejdere, hvoraf ca. halvdelen er funktionærer og ca. halvdelen er håndværkere (håndværkerne omfatter elektrikere, tømrer, jord- og kloak, gartnere og service).
”85 % af Hoffmanns omsætning er skabt i et tidligt samarbejde med vores kunder og rådgivere. Helt fra projekternes start skaber vi forudsætningerne for vellykkede projekter. Vi forstår kundens behov og business case og leverer projekter, som overholder alle kvalitetsmæssige, økonomiske og tidsmæssige aftaler. De kompetencer, Hoffmann kan bidrage med inden for byggeri, teknik og anlæg, er videreudviklet gennem 20 år og fremstår som måske branchens bedste” udtaler administrerende direktør Torben Bjørk Nielsen.
Ordrebeholdning
Hoffmanns ordrebeholdning er steget med 33 % sammenlignet med 1. halvår 2025. Det skyldes, at en lang række projekter, som vi har arbejdet på i fase 1 med vores kunder gennem længere tid, er blevet til ordrer.
Ordrerne kommer fra et bredt spektrum af kunder, herunder:
- PFA Pension
- Bygningsstyrelsen
- Royal Unibrew
- Københavns Kommune
- Pharmabyggerier
”Det er forventeligt, at Hoffmanns ordrebeholdning vil falde til et mere normalt niveau i det kommende halvår på grund af den lange inkubationstid på fremtidige projekter” udtaler administrerende direktør Torben Bjørk Nielsen.
Markedssituationen er nogenlunde uforandret, og det er stadigvæk vanskeligt for vores kunder at få deres business case til at hænge sammen.
Hoffmann prioriterer arbejdsmiljø højt
Der har i perioden været 4 skader (1 skade) med fravær hos egne medarbejdere. Ingen af skaderne har været kategoriseret som alvorlige.
Sygefraværet er for året på 3,0%. (2,5%).
Eventuelle spørgsmål kan rettes til:
Adm. direktør Torben Bjørk Nielsen: Tlf.: 60 12 93 00 eller mail: [email protected]
Pressemeddelelse Halvårsresultat 2026.pdf
Vil du vide mere?
