14. december, 2023
Hoffmann vinder fjernvarmekontrakt til 300 mio. kroner
Hoffmann har indgået en ny rammeaftale med Gladsaxe Gentofte Fjernvarme – den fjerde i rækken.
Rammeaftalen består i en udbygning af fjernvarmenettet i de to hovedstadskommuner. Der skal lægges omkring 17 kilometer hovedledninger i vejene og 36 kilometer stikledninger ind til 1.300 boliger.
Hoffmann har i en årrække satset kraftigt på at indgå forpligtende og langvarige samarbejder med kunderne, siden den første fjernvarmeaftale blev underskrevet i 2013.
Fordelen ved rammeaftalerne er at de generelt giver et bedre samarbejde og forebygger konflikter.