Flerårigt samarbejde med Rockwool

Hoffmann renoverer for Rockwool en del af deres bygninger på hovedkontoret i Hedehusene. Projekterne omfatter en ny reception, et nyt fittnescenter og renovering af eksisterende kontorbygning.

Kunde:

Rockwool

Tidsrum:

2024-2026

Sted:

Hedehusene

Omfang:

3.960 m2

Projekttype:

Hovedentreprise

Rockwools topchef, Jes Munk Hansen udtaler: ”Der er en gennemgribende opgradering af Rockwools hovedkontor i Hedehusene i fuld gang, hvor entreprenøren Hoffmann disker op med alt, hvad der bimler og bamler af bæredygtighedstiltag i en byggeproces, der skal få det 52 år gamle domicil op på nutidige standarder”.

Det er vigtigt for Rockwool at historien i bygningen bliver bevaret, og at den samtidig skal overholde nye krav til både indeklima og moderne kontorindretning. 

Den nye receptionsbygning, der er bygget op af limtræssøjler er produceret på Hoffmanns produktionsfabrik i Næstved. Den har til formål at være en ny forbindelsesbygning, og er opført som et stort rum, med to interne kuber der indeholder printerrum, toilet samt teknikrum. Hele facaden består af store glaspartier der får det høje rum til at have en masse lysindfald fra alle fire sider. 

Rockwool ønskede desuden et nyt fitness-lokale for deres ansatte, så Hoffmann er med til at omdanne et gammelt værksted til et nyt funktionelt fitness-lokale, hvor der er taget højde for eksisterende konstruktioner, og tilføjet nye bad- og omklædningsfaciliteter samt træningslokaler. 

Renovering af eksisterende kontorbygning og opførelse af gangbro mellem bygninger. Bygningens eksisterende limtræsbjælker bibeholdes og mange af Rockwools egne produkter integreres

Størrelse på de 3 bygninger: Nybyg: 360 m2, ombygning, fitness: 800 m2 og kontorbygning renovering: 2.800 m2

Vil du vide mere?

John Mathson Hansen

Regionsdirektør i Hoffmann Teknik

M: + 45 6012 0000

[email protected]