
Hoffmann skal lede driften af byggepladsen på Danmarks Nationalbank.
Hoffmann har med sit sidste og bedste bud vundet endnu en ny stor projektopgave på andre parametre end kun pris.
Kunde:
Danmarks Nationalbank
Tidsrum:
2025 – 2030
Sted:
Havnegade 5, København K.
Projekttype:
Byggepladsdrift
Kontraktform:
Fagentreprise
Hoffmann har med sit sidste og bedste bud vundet endnu en ny stor projektopgave på andre parametre end kun pris. Afdelingen for byggepladsdrift og logistik skal håndtere driften af byggepladsens op imod 300 håndværkere på Danmarks Nationalbank.
Byggeplads- og logistik er et forretningsområde under kraftig udvikling i Hoffmann;
”Vi har en dygtig og kompetent enhed i Hoffmann Anlæg der har specialiseret sig i, at anstille, drifte og håndtere logistikken af større byggepladser. Vi er glade for den tillid som Nationalbanken har vist os, ved at overdrage opgaven med at lede den fælles byggeplads i de kommende fem år, udtaler regionsdirektør Demirali Iljazovski”
For Danmarks Nationalbank er sikkerhed, arbejdsmiljø og samarbejde en høj prioritet,og byggepladsentreprenøren er en vigtig spiller i at understøtte dette på tværs af de udførende entrepriser i restaurering- og renoveringsprojektet.
Byggeprojektet bliver snart mere synligt i bybilledet, idet der opstilles hegn omkring Arne Jakobsens hovedværk, og når foråret kommer, sættes en tårnkran op og en af Danmarks største renoveringer af en fredet bygning går ind i en ny fase.
Vil du vide mere?
