Ombygning og anvendelsesændring – Nørgaardsvej, Kgs. Lyngby
Hoffmann udfører for PFA Ejendomme A/S en ombygning og en anvendelsesændring fra uddannelse til erhverv.
Kunde:
PFA Ejendomme A/S
Tidsrum:
2023-2024
Omfang:
4.848 m2
Kontraktform:
Totalentreprise
Projektet omhandler ombygning af Nørgaardsvej 30-32. Bygningskomplekset består af 2 bygninger:
Nørgaardsvej 32 er opført i 1996 som kontorhus og anvendes til erhverv af The Union koncept.
Nørgaardsvej 30 er opført i 2011. Siden 2013 har ejendommen været udlejet til Copenhagen Business Academy til uddannelsesformål. Bygningen står overfor en anvendelsesændring fra uddannelse til erhverv – således at bygningerne tilsammen danner rammen om et samlet The Union på lokationen.
Efter renoveringen af Nørgaardsvej nr. 30, vil begge bygninger fungere som et flerbrugerhus i The Union koncept for op til seks kontorlejemål, to per etage, en køkkenoperatør og lejernes supporterende funktioner i form af digital reception, mødecenter og lounge.
Ejendommens kontoretager indrettes med supportende funktioner såsom møderum, studies/flexrum, tekøkken, printrum, garderobe og toiletter for hvert lejemål.