Skodsborg Sundhedscenter
Opgaven omfatter etablering af et nyt Vigørcenter på 3.592 m², som en tilbygning til de historiske bygninger i Skodsborg.
Kunde:
Skodsborg Kurhotel & Spa
Tidsrum:
Projektering november 2009 - september 2010 Udførelse maj 2010 - januar 2012
Sted:
Skodsborg Strandvej 139 2942 Skodsborg
Omfang:
Etablering af et nyt Vigørcenter på 3.592 m², samt renovering af 1.800 m² af de eksisterende bygninger 103.000.000 kr. Vigørcenter på 3.592 m², samt renovering af 1.800 m² af de eksisterende bygninger
Kontraktform:
Hovedentreprise - Partnering
Nybygning og renovering
Opgaven omfatter etablering af et nyt Vigørcenter på 3.592 m², som en tilbygning til de historiske bygninger i Skodsborg. Endvidere skal 1.800 m² af de eksisterende bygninger renoveres med tilhørende vindues- og altanudskiftning.
Det nye Vigørcenter vil indeholde 6 varmtvands- og saltvandsbassiner til genoptræning og velvære.
Endvidere skal der etableres oplevelsesområder med Rhassoul mudderbad, Soft Sauna, Finsk Dampbad, Solgrotte og Troperegn.
På 1. sal og dele af tagetagen etableres fitness- og afspændingsområde med tilhørende gymnastiksal, spinningområde og testrum til nye kunder.
Bygningen afsluttes med en stor udendørs tagterrasse, med tilhørende udendørs Hydrospa hvorfra der vil være udsigt ud over Øresund.
I kælderen skal de mange vandbehandlings- og ventilationsanlæg placeres, og her er også placeret en gymnastiksal og to af de seks bassiner, som skal bruges til genoptræning.
I stueetagen og på 1. sal etableres omklædning for hhv. herrer og damer.
Renoveringen af de eksisterende bygninger omfatter etablering af et nyt velkomstområde, reception og butik til Vigørcentret, nye hotelværelser til hotellet, nye spabade, og endelig skal der etableres lokaler til en ekstern fysioterapeut i et området af kælderen. For at få plads til fysioterapien skal kældergulvet sænkes cirka en ½ meter, og etageadskillelsen til stueetagen skal fjernes og genetableres.
Udendørs etableres et nyt haveanlæg i de berørte områder.
Bygherre har efterspurgt energimæssige tiltag, som kan signalere miljøbevidsthed.