Byggeri
Byggeri er vores største forretningsområde.
Hoffmanns forretningsenheder inden for nybyggeri og renovering er fordelt over hele landet, så vi i dag dækker Jylland, Fyn, Sjælland og Storkøbenhavn. Vi er stolte over, at vores kunder er tilfredse med samarbejdet og derfor kommer igen og igen.
Vi er stærke hele vejen rundt, men allerbedst til de meget komplekse projekter. Det vil sige dem, hvor det er vanskelige at beregne byggeøkonomien, og dem, der udførelsesmæssigt kræver bygge-, anlæg- og teknikfærdigheder i topklasse.
Hovedparten af vores kunder er pensionsselskaber, private investorer og ejendomsselskaber, bolig- og forsyningsselskaber samt statslige styrelser, kommunale forvaltninger og regioner.
Hoffmann har historisk mange referencer med at nybygge eller renovere indenfor:
- Erhvervs- og kontorejendomme
- Hoteller og shopping centre
- Kultur- og undervisningsinstitutioner
- Boliger for faste kunder
- Produktionsfaciliteter til Pharma og Life Science, herunder laboratorier og renrum
- Industri og produktionshaller
Vi er desuden specialiseret inden for traditionelt tømrer-, snedker- og smedearbejde, og udfører årligt ca. 40.000 m2 specialfabrikerede træelementer samt mockups i forbindelse med udvikling og design.
Hoffmanns involverende samarbejdsmodel
Vores involverende samarbejdsmodel i tre faser sikrer, at Hoffmann bidrager væsentligt fra start til slut i de projekter, vi indgår i. Det gælder bl.a. i relation til leverandørprojektering, procesoptimering og tilvejebringelse af økonomisk overblik.
Tidlig involvering er en afgørende nøgle til vores succesfulde samarbejdsproces med kunder og underleverandører. Vi involverer os selv og vores kunder og leverandører fuldt ud i projekterne, da vores erfaringer viser, at det skaber øget produktivitet, større arbejdsglæde og ikke mindst bedre resultater.
Konkret samler vi alle relevante aktører tidligt i processen. Udover dig som kunde kan det fx være arkitekter, ingeniører og leverandører. Sammen identificerer vi behov, ønsker og udfordringer. Vi finder de bedste løsninger i fællesskab, forventningsafstemmer og fastlægger det optimale projektforløb i forhold til kvalitet, tidsramme og økonomi. Og da enhver proces har sin egen dynamik, følger vi løbende op på aftaler og mål via evalueringsmøder og workshops. Fokus er her på at procesoptimere og gøre bedst muligt brug af hinandens styrker og kompetencer.
Involverende samarbejdsmodel.
Fase 0
I Fase 0 vurderer kompetente Hoffmannmedarbejdere med års erfaring og mange projekter bag sig, projektets realiseringsmuligheder samt optimeringspotentialer, økonomi og risikoprofil.
Fase 1
Fase 1 har fokus på design/projektering, myndigheder og indkøb.
Fase 2
Fase 2 har fokus på udførelse, aflevering og teknisk idriftsætning af projektet.
Peter Bonde Rasmussen
Konstitueret regionsdirektør i Hoffmann Next Generation
Frederik Secher
Assisterende regionsdirektør i Hoffmann Next Generation
Hoffmann opfører nye kontordomiciler og ombygger eksisterende erhvervsejendomme for private og offentlige kunder.
Kontorbyggeri på Kay Fiskers Plads i Ørestaden.
Referencer
Hoffmann ombygger ikoniske ejendomme til nye moderne hoteller, og transformerer shopping centre til oplevelsescentre.
Renovering af historiske bygninger i ”The Trinity Quarter” ved et af Københavns travleste indkøbsstrøg, Købmagergade.
Referencer
Hoffmann opfører undervisningsbyggerier til privatskoler og kulturhuse for offentlige kunder.
Rigspolitiets nye Uddannelsescenter Vest (UCV) i Vejle.
Referencer
Hoffmann bygger nye boliger hvor erhvervslejemål udgør den største andel af projektet, og renoverer almene boliger hvor præfabrikerede byggesystemer produceres fra egen fabrik.
Hoffmann har for Ejendomsselskabet Sct. Jørgens Park opført 42 nye familieboliger og ombygget 27 i Taghaven.
Referencer
Hoffmann opfører produktionsbygninger til pharma og den farmaceutiske produktion.
Bygning 228, Kemiteknik, DTU Lyngby.
Referencer
Hoffmann opfører anlæg og bygninger til industriel fremstilling og produktion for private kunder.
Efter en forudgående FASE 1 aftale opfører Hoffmann den tredje runde produktions- og administrationsbygning for Linak.